Forsiden
Virksomheder
  Ansætte senior
  Søg din nye medarbejder
  Senior Erhverv DK
Nye Medlemmer
  Introduktionsmøde
  Bliv medlem
  Succeshistorier
  Vedtægter for SET
Medlemmer
  Login
 
 
   
     
50+ OG IGEN I ARBEJDE
Ikke nødvendigvis en senior
     
- Det var igennem Erhvervsgruppe Syd, at jeg første gang hørte om Senior Erhverv Trekanten, og tænkte: Lad mig prøve at kontakte dem, forklarer Helle Markussen.
     
- Jeg vil ikke sige, at det nødvendigvis skulle være en seniormedarbejder. Faktisk havde jeg nok ikke spekuleret på den mulighed, førend jeg hørte om Senior Erhverv Trekanten i Erhvervsgruppe Syd, forklarer indehaveren af butik 125 på Haderslevvej, Helle Markussen.
     
- Da jeg hidtil har været den eneste i butikken, skulle jeg have en medarbejder, som jeg kunne stole på ville tage de aftalte timer i stedet for mig. Jeg har endnu ikke mulighed for at tilbyde et fuldtidsjob, så det skulle være en som var meget motiveret. En medarbejder, som også kunne tage egne, fornuftige beslutninger, når jeg ikke var i butikken. Og efterhånden som jeg tænkte mere over seniortanken, blev jeg klar over, hvor mange fordele det har for en lille forretning som min at have en ældre medarbejder.
     
- I samtalen med Hanne var jeg ikke i tvivl om, at hun passede godt ind i butikken, passede godt ind i min måde at tænke på, og lige fra første dag har vi haft det utrolig godt. Vi har samme form for humor, og det gør det hele noget lettere, smiler Helle Markussen.